Tirsdag morgen lå prisen for én bitcoin til kurs 11.142,91 dollar.

Det er en stigning på 200 procent siden 1. januar, hvor kursen var 3715,56 dollar.

I hele 2018 var tendensen ellers nedadgående for den digitale valuta, hvor én bitcoin i løbet af året mistede 9.390 dollar af sin værdi.

Kryptovalutaens stærke momentum har flere forskellige årsager, lyder det fra de eksperter, TV 2 har talt med.

Her er de fire vigtigste:

1. En fejlvurdering af, hvor mange banker og virksomheder der rent faktisk køber op i bitcoin
2. Bitcoin bliver på både godt og ondt taget mere seriøst af virksomheder, medier, politikere og banker
3. Tilliden er tilbage
4. Begrænset antal bitcoins presser prisen op

1. Fejlagtige rygter

Mati Greenspan er markedsanalytiker hos eToro, et børsmæglerfirma med speciale i kryptovalutaer.

Ifølge ham går der i kryptomarkedet rygter om, at flere store virksomheder og banker køber op i bitcoin og andre kryptovalutaer.

Men den opfattelse er fejlagtig, lyder det fra Mati Greenspan.

Selvom dette altså ikke er korrekt, forklarer markedsanalytikeren, er rygtet en af de væsentligste årsager til, at prisen stiger, da private investorer er begyndt at købe op i bitcoin. Det gør de under den tro, at kryptovalutaen er ved at blive mere bredt accepteret.

En del virksomheder og finansielle institutioner er ganske rigtigt begyndt at vise interesse for kryptovalutaer og den underliggende blockchain-teknologi.

Men en øget interesse er ikke ensbetydende med, at store selskaber er begyndt at købe stort op i bitcoin eller andre eksisterende kryptovalutaer. Den nødvendige lovgivning er endnu ikke på plads, forklarer Mati Greenspan.

- Det er stadig sådan, at der endnu ikke findes en nem måde for en investor på eksempelvis Wall Street til at købe bitcoins.

- Indtil det sker, kan vi ikke rigtig sige, at det er de finansielle institutioners penge, der kommer ind i bitcoinmarkedet. Det er rettere folk, som allerede er bekendt med kryptovalutaer.

Det er, ifølge Mati Greenspan, i stedet de private investorer, som driver prisen på bitcoin op, ligesom de gjorde under det sidste bitcoinboom i 2017.

2. Bliver taget mere seriøst

Under og efter det seneste bitcoin-krak i 2017 var kryptovalutaerne under heftig kritik, fordi de ikke er reguleret af nogen national- eller centralbank.

Det gjorde blandt andet, at virksomheder og banker tvivlede meget på sikkerheden i eksempelvis at handle med bitcoins.

I de 18 måneder, der er gået siden det seneste bitcoin-krak i 2017, er bitcoin blevet mere moden.

Det vurderer Mati Greenspan og henviser blandt andet til, at antallet af daglige handler gradvist er steget og har fastholdt et pænt niveau.

Omtalen af bitcoin i offentligheden og blandt politikere har også ændret sig, lyder det fra Michael Grønager. Han er stifter og direktør i Chainalysis, en fintech-virksomhed, som arbejder med integrationen af kryptovalutaer i bankverdenen.

Ifølge ham er der kommet bedre lovgivning på plads, som har gjort, at kryptovalutaer kan begynde at blive reguleret. Det har været medvirkende til, at nogle myndigheder og centralbanker ikke længere taler så negativt om kryptovalutaer.

- Så hele fortællingen om krypto er blevet bedre og mere mainstream, siger Michael Grønager.

Men det er langt fra alle, der har skruet ned for advarslerne om bitcoin. Professor ved IT-Universitetet i København Roman Beck peger eksempelvis på, at det nuværende kursopsving til dels skyldes, at amerikanske politikere har udtrykt bekymring for, at kryptovalutaer på sigt kan true dollarens position som verdens største og vigtigste reservevaluta.

Dermed truer bitcoin med at underminere USA’s økonomiske magt. Ironisk nok har disse udmeldninger blot været med til at styrke kryptovalutaernes legitimitet, forklarer Roman Beck.

- Fordi de sender et signal om, at kryptovalutaer har potentiale nok til at true den mægtige dollar.

3. Tilliden er vendt tilbage

Siden 2013 har Niklas Nikolajsen drevet kryptomæglerfirmaet Bitcoin Suisse i Schweiz.

Han forklarer, at folk har fået tilliden tilbage til bitcoin, og det har været medvirkende til, at prisen er steget.

- Folk ser, at bitcoin ikke er død, men at den faktisk har holdt en pæn pris, siger Niklas Nikolajsen.

De seneste ugers markante kursstigninger skaber dog en bekymring hos den erfarne kryptoinvestor for, at bitcoin er på vej ind i en ny boblefase.

Uanset hvad vil prisen på bitcoin falde igen på et tidspunkt, lyder det fra Niklas Nikolajsen. Hvornår er dog ikke til at sige, men ligeså sikkert er det, at den også vil stige igen.

- Den højeste pris ligger i fremtiden, ikke i fortiden, er vurderingen fra kryptomægleren.

Den bliver delt af Mati Greenspan, som dog understreger, at bitcoin stadig er en meget risikabel investering.

Hans råd til folk er derfor, at hvis de investerer i kryptovalutaer, skal de ikke fylde mere end seks til ti procent af ens samlede investeringer, der også skal bestå af aktier og obligationer.

4. Begrænset antal presser efterspørgslen

Da de første bitcoins blev skabt i 2009, blev det i selve koden indbygget, at der maksimalt kan blive dannet 21 millioner af den digitale kryptovaluta.

I dag er der blevet skabt omkring 17 millioner bitcoins, og udsigten til, at der kun vil være et begrænset antal – altså et fikseret udbud – er med til at presse prisen op.

I denne mekanisme er der yderligere indbygget en anden ting, som er med til at presse prisen på bitcoin op.

Når der skal udvikles nye bitcoins, sker det ved, at der skal knækkes en særlig kode. Systemet er lavet sådan, at der ikke kan åbnes op for, at nye bitcoins kommer på markedet, før denne matematiske kode er blevet løst.

Derfor sidder der rundt om i verden folk, såkaldte miners, der ved hjælp af computere og algoritmer forsøger at knække den næste bitcoinkode. Det gør de i konkurrence med hinanden, fordi den, der kommer først, bliver belønnet i bitcoins.

I maj 2019 blev der i gennemsnit løst en kode hvert 12. minut.

Men koderne bliver med tiden sværere og dermed dyrere at løse, da det efterhånden kræver rigtig meget computerkraft at kunne gøre det.

De seneste 18 måneder er antallet af kodebrydere derfor næsten halveret, hvilket betyder, at kodebryderne ikke længere er så villige til at sælge deres bitcoins på markedet, hvilket også er med til at presse prisen op.

Ud over det bliver gevinsten for at udvinde bitcoins automatisk halveret hvert fjerde år. Sidst det skete var i 2016, og nogle mener, det dengang var katalysatoren for det boom, der var i 2017.

Den næste halvering - som det kaldes - af bitcoin sker 21. maj 2020. Derfor er det ikke utænkeligt, at dette års kursstigninger også skyldes spekulation i, at prisen til næste år igen vil eksplodere, forklarer Roman Beck professor på IT-universitetet i København.

Intet fundamentalt har ændret sig siden sidste opsving

Tilhængerne af bitcoin mener, at den digitale valuta er blevet mere moden. Men det er der delte meninger om.

Roman Beck anerkender, at bitcoin er blevet en mere effektiv valuta, efter der er sket en række ændringer i dens infrastruktur.

Men han mener ikke, man kan tale om, at den er blevet mere moden. Det er snarere folk, der har vænnet og tilpasset sig til bitcoin end omvendt.

- Folk er tilsyneladende blevet mindre bekymret for bitcoins volatilitet (de voldsomme kursudsving, red.).

Men der er ifølge professoren ingen tvivl om, at kryptovalutaer og især teknologien bag generelt tiltrækker sig mere opmærksomhed fra finansielle institutioner og virksomheder, særdeles fra tech-giganterne.

- Virksomhederne finder ud af, at der er mere raffinerede måder at bruge kryptovalutaer på, siger han.

Krypto har en stor fremtid for sig

Per Hansen er investeringsøkonom hos Nordnet, en handelsplatform, der beskæftiger sig med den traditionelle investeringsverden.

For ham er der på halvandet år ikke sket noget med bitcoin, som får ham til at revurdere sin skepsis.

- Det er ikke et betalingsmiddel i traditionel forstand. Det bakkes ikke op af en nationalbank eller kan bruges i flertallet af butikker. Det mangler stadig gennemsigtighed og værdifasthed, og vi har stadig brug for, at de her transaktioner kommer op til overfladen og kan beskattes.

Derfor er det ikke hans vurdering, at bitcoin er kommet ind i en modningsfase, og det mener han, at de stadig voldsomme kursudsving også beviser.

- Hvis bitcoin var blevet mere moden, ville bevægelserne også være blevet mere moderate, siger Per Hansen.